Harald hårdrådes saga
Hem / Historia, Vetenskap & Forskning / Harald hårdrådes saga
Haldor blev hårdt såret og fik et stort sår i ansigtet, og det var en skavank han havde, så længe han levede. Munkene og de øvrige præster, som var gået ud i denne ligfærd — den ene kæmpende med den anden om at være først til at tage imod offergaverne — kæmpede nu dobbelt så hårdt om at komme længst muligt væk fra væringerne, for de dræbte den, der stod dem nærmest, hvad enten denne var klerk eller uviet.
1050) King Harald ordered out a levy, and went to Denmark, where he plundered during the summer; but when he came south to Fyen he found a great force assembled against him. Then it was seen what each could do.
98. Then the man in the boat said, "Earl, I will accept of my life from thee, if thou wilt give it." Then the earl raised himself up, called two men who were friends dear to him, and said to them, "Go into the boat; bring Vandrad to the land; attend him to my friend's Karl the bonde; and tell Karl, as a token that these words come from me, that he let Vandrad have the horse which I gave to him yesterday, and also his saddle, and his son to attend him." Thereupon they went into the boat and took the oars in hand, while Vandrad steered.
Olav — kong Haralds søn — tog også med ham ud af landet.
71. Efter denne strålende sejr vendte Guttorm glad hjem med hele det bytte, de havde vundet i striden. This winter King Jarisleif gave Harald his daughter Elisabeth in marriage. They who could do it fled from him. Således siger Tjodolf:
- Hver en vig i fjorden
- værner kongeflåden;
- hæren mod den harske
- havvind søgte forsvar.
- Lig et skjold for skeiden
- skoven giver dække;
- landets tanger lader
- ledingshæren hvile.
I det stormvejr, der ramte dem, havde det store skib brug for godt ankergrej; således siger Tjodolf:
- Højlydt havets gærde
- hugger mod skibsbordet;
- stormen ankerstrengen
- strammer ud for Læsø.
- Havbundsgrus nu gnaver
- grådigt ankerpigge;
- vindens styrke voldsomt
- vrider jernet sønder.
Da de fik gunstig vind, førte kong Harald hæren østpå til Elven og ankom dér en aften; således siger Tjodolf:
- Harald nu sin halvvej
- hastigt drog til Elven;
- Tumle-tinget sættes
- tæt ved landegrænsen.
- Fyrsten byder fjenden
- frisk til ravnetræffet;
- ej med afslag svarer
- (uræd!) Svend af Danmark.
61.
Finn Arneson forlader landet
Efter dette blev Finn Arneson fjendtligt indstillet over for kongen på grund af sin brors — Kalvs — fald, og han påstod, at kongen havde del i Kalvs død, og at det alene havde været svig imod Finn, når denne havde lokket sin bror — Kalv — vestfra over havet i kong Haralds vold.
Then Einar Tambaskelfer replies that he considered it a greater duty to bring his foster-son King Magnus's corpse to the grave, and lay it beside his father, King Olaf's, north in Throndhjem town, than to be fighting abroad and taking another king's dominions and property. Kort efter kom en mand hen til ham og spurgte, hvor han skulle hen; han fortalte ham det, hvorpå manden sagde: »Lad os gå sammen til Olavs kirke — jeg kender vejen derhen.« Så gik de over broen og fulgte den vej, der førte til Olavskirken.
King Harald never fled from battle, but often tried cunning ways to escape when he had to do with great superiority of forces. This bonde-leader thinks to rule, And fill himself the royal stool. This was the nineteenth day after the fall of King Harald Sigurdson. So says Thiodolf: -- "The Hordland king under the land At anchor lay close to the strand, At last, prepared with shield and spear The peace was settled the third year." After this peace the disturbances with the people of the Upland districts lasted a year and a half.
31. The Varings had no shields, but wrapped their cloaks round their left arms. I know that our dispositions are different, as thou art more liberal than I am; therefore let us divide this property equally between us, so that each may have his share free to do with as he will." Then Harald had a large ox-hide spread out, and turned the gold out of the caskets upon it.
Then King Harald steered to Limfjord, and went into the fjord.
What a saga! OF HALDOR SNORRASON.